Ekstremt god service hos Jawbone ifbm. reklamation

Simon Blog 0 Comments

Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedintumblrmail

Min Jawbone Up3, som jeg er virkelig glad for, knækkede desværre en dag delvist i gummi-remmen. Jeg er ikke sikker på hvordan, men det gjorde jo ligesom at det kun var et spørgsmål om tid før den ville knække helt og ikke længere være mulig at have på. Jeg tog derfor kontakt til Jawbones support, beskrev problemet og nævnte at jeg havde mulighed for at fremsende billeder hvis de ønskede det. De svarede inden for overskuelig tid og tog mig heldigvis helt alvorligt og bad mig fremsende billederne og serienummeret, så de kunne sende en ny fitness tracker til mig uden beregning. Og det gjorde de faktisk. De sendte den endda inden de havde fået min gamle retur OG betalte for retur-fragten tilbage til deres lager, så min gamle enhed kunne blive undersøgt. Så hvis dit valg af fitness tracker og træningsarmbånd også indbefatter om der ydes god kundeservice såfremt uheldet er ude, så kan jeg varmt anbefale Jawbone!

Det skal desuden nævnes at jeg ikke har købt mit armbånd direkte hos Jawbone. Jeg nævnte heller ikke i min reklamation at jeg havde denne blog. Så de anså mig som enhver anden højt værdsat kunde. Det er virkelig kundeservice done right!

Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedintumblrmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *