Nyt Garmin armbånd sætter dig i gang

Simon Blog Leave a Comment

Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedintumblrmail

Garmin VivofitGarmin Vivofit fitness tracker er med på den nyeste bølge af motionsarmbånd, som ikke kun er til træning, men derimod skal hjælpe dig med at forbedre din livsstil generelt. Træningsarmbåndet virker ved at den måler dine skridt, aktivitetsniveau, og hvor langt du når i løbet af dagen. Disse tal bruger den så til at fortælle dig, hvornår du skal bevæge dig mere, og det er en god reminder for dem, som har svært ved selv at komme i gang. Nogle anmeldelser sammenligner ligefrem de små røde pile, som en form for livslinje, da de er med til at minde en om, at man ikke lever sundt, og dermed er tættere på døden. Det er da tankevækkende, og kan da også give en følelse af stress, men det er samtidig et konstant incitament til at ændre sin livsstil.

Aktiv livsstil med Garmin VivofitTræningsarmbåndet kan dog holde styr på andet, end bare at holde dig i gang. Man får også målt sin søvn, og hvor effektivt man træner. Det er dermed et ud man kan gå med 24 timer i døgnet, og det vil helt sikkert kunne hjælpe med at forbedre sin livsstil, da man nemt bliver mindet om, at man ikke sover nok eller træner nok. Alt samme vigtige faktorer for at få en bedre livskvalitet.

Træningen måles på de normale parametre: skridt, kalorieforbrug og hastighed. Dertil kommer, at man kan slutte den til en normal pulsmåler fra Garmin, så man kan få det fulde billede af ens træning, hvis man gerne vil løbe på pulsen.

Garmin Vivofit app skærmbillederAlt i alt er produktet designet på en måde, så det ikke står ud, og man bemærker næsten ikke, at man har det på efter lidt tid. Dog er den en anelse større end konkurrenten Fitbit, og har samtidig ikke højdefunktionen, så den er ikke ligeså brugbar, hvis man skal ud og klatre i bjerge.

Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedintumblrmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *